Metode
Det overordnede udgangspunkt for valg af opgørelsesmetoder er de retningslinjer og definitioner på området, som er beskrevet af ILO’s statistiske kontor. Metoderne opfylder således – i videst muligt omfang – de internationale standarder på området.
ILO definerer i korte træk beskæftigelse som personer, der i en referenceperiode har udført arbejde i mindst én time. Referenceperiodens længde er derimod ikke klart defineret, men det anbefales, at den er relativ kort – eksempelvis en dag eller en uge. Endvidere anbefales det, at der defineres en minimumsalder for arbejdsstyrken ud fra de særlige forhold, der er gældende i det pågældende land. Der anbefales derimod ikke en øvre aldersgrænse.
Med månedsopgørelser på løn og ikke timer er datagrundlaget ikke formelt forenelig med ILO-definitionen, hvorfor det har været nødvendigt at lave en tilpasset definition for den grønlandske beskæftigelse. Dette er forsøgt gjort, så den ligger tættest muligt på ILO-definitionen.
Den korteste referenceperiode, de anvendte data muliggør, er én måned, hvilket er betydeligt længere end ILO’s anbefalinger på én dag eller én uge. For at begrænse betydningen af den relativt lange referenceperiode har det derfor været nødvendigt at hæve beskæftigelseskriteriet, der i ILO-definitionen er mindst én times arbejde. Idet statistikkens datagrundlag ikke indeholder oplysninger om den arbejdstid, der ligger til grund for lønudbetalingerne, har det endvidere været nødvendigt at definere en omregningsfaktor mellem arbejdstid og løn.
Beskæftigelseskriteriet er valgt til mindst én dags arbejde i en måned, hvilket med udgangspunkt i en arbejdsdag på 8 timer, en arbejdsuge på 5 arbejdsdage og en måned på 20 arbejdsdage skaleret ned vil svare til et kriterium på 0,4 timer med en referenceperiode på en dag, og 2 timer med en referenceperiode på en uge. Som omregningsfaktor er valgt SIK’s mindsteløn, da det antages, at langt hovedparten af de personer, der vil ligge omkring grænsen hører til blandt de lavest lønnede. Således har Grønlands Statistik valgt at definere, at en person er i beskæftigelse i en given måned, såfremt:
-
Personen ved udgangen af året er fyldt mindst 15 år.
-
Personen har udført lønnet arbejde eller har optjent anden erhvervsrelateret
indkomst (indhandling eller ”løn” fra egen virksomhed) i den pågældende måned.
-
Lønnen fra dette arbejde svarer som minimum til det beløb, som otte timers
arbejde vil indbringe med en timesats svarende til mindstelønnen for
ikke-faglærte arbejdere ifølge den på tidspunktet gældende overenskomst mellem
SIK og Naalakkersuisut.
De data, der ligger til grund for opgørelserne, er skabt med et administrativt formål, hvilket i nogen grad kan begrænse deres statistiske anvendelighed. Eksempelvis er betydningen af, om en lønudbetaling er registreret for juni eller december, formentlig meget mindre i en skattemæssig kontekst, end det er i en statistisk. Som følge heraf er det helt afgørende for opgørelsernes kvalitet, at der foretages en omfattende datavalidering.
I månedsspecifikationerne er det ikke muligt at afgøre, om en registrering vedrører løn for arbejde, eller om der er tale om en ikke-beskæftigelsesrelateret udbetaling. Derfor er der ved brug af Grønlands Statistiks register over kommunale udbetalinger af indkomsterstattende ydelser lavet en kortlægning af modtagere af disse ydelser på månedsplan. Udbetalinger til disse personer er efterfølgende frasorteret månedsspecifikationer knyttet til kommunerne.
Samme problematik gør sig gældende i andre brancher, der også udbetaler ikke-beskæftigelsesrelateret A-indkomst. Da det må antages, at beskæftigelsen er minimal i forhold til antallet af ikke-beskæftigede personer, der modtager ydelser fra disse brancher, er beskæftigede i pensionskasser samt syge- og livsforsikringsvirksomheder helt udeladt af statistikken.
Ekstraordinære udbetalinger, der hidrører beskæftigelse i en flermåneders periode – eksempelvis feriepenge og særlige bonusordninger – er der brugt en del ressourcer på at få identificeret, og de er efterfølgende blevet fordelt ud på alle aktive måneder for den pågældende ansættelse i det pågældende år.
Frem til og med 2013 indberettede indhandlingsstederne både indhandlingsbeløb og foreløbig skattetræk i månedsspecifikationerne, når fangere, fiskere mm. indhandlede. Denne indberetningsprocedure medførte, at det ikke var muligt at adskille indhandlere fra almindelige lønmodtagere i de pågældende virksomheder, hvorfor indhandlingsbeløb blev sidestillet med løn. Følgelig er lønopgørelser før 2014 en anelse overvurderede – i særdeleshed inden for branchen Fiskeri, fangst og landbrug.
I 2014 og 2015 indberettede indhandlingsvirksomhederne alene foreløbig skattetræk ved indhandling, hvilket har muliggjort en adskillelse af lønmodtagere og indhandlere i specifikationerne. Ved at anvende foreløbig skattetræk ved indhandling opgjort månedsvis som fordelingsnøgle, er indhandlernes årsresultat fra egen virksomhed registreret i selvangivelserne fordelt ud som ”løn” på de enkelte måneder, hvor de pågældende har indhandlet.
Denne metodeændring betyder, at lønopgørelser fra og med 2014 er mere retvisende end tidligere, men også at der er et mindre databrud i serien, der bevirker, at lønudviklingen over tid – særligt inden for branchen Fiskeri, fangst og landbrug – skal foretage med en vis varsomhed.
I 2015 var 1.093 indhandlende fangere og fiskere registreret i beskæftigelse i gennemsnit pr. måned. Disse udgjorde 26,8 pct. af beskæftigelsen inden for
branchen Fiskeri, fangst og landbrug og 4,3 pct. af den samlede beskæftigelse.
Efter at ovenstående valideringsarbejde er udført og data er samkørt med Grønlands Statistiks befolkningsregister, således at data afgrænses til den fastboende befolkning1 over 14 år, samkøres data med Grønlands Statistiks indkomstregister. Dette for at imputere den beskæftigelse, som ikke dækkes af månedsredegørelserne og –specifikationerne. I praksis gøres dette ved at identificere personer, der opfylder nedenstående kriterier.
-
Personen er ikke registret som beskæftiget i mere seks måneder i det
midlertidige beskæftigelsesregister, der er dannet efter ovenstående
valideringer.
-
Personen har i indkomstregistret en betydelig (defineret ud fra bruttoindkomstdeciler
i indkomststatistikken) registret A-indkomst eller indkomst fra egen
virksomhed, der ikke i forvejen er registreret i månedsspecifikationerne
(hverken løn eller senere frasorterede ikke-beskæftigelsesrelaterede
indkomster). Grænsen for, hvornår disse indkomster er ”betydelige” gradueres
efter antallet af måneder, hvor personen i forvejen er registret beskæftiget
eller som arbejdssøgende.
-
Måneder hvor personen har ladet sig registrerer som arbejdssøgende vil
vedkommende ikke kunne betragtes som beskæftiget (dette gælder udelukkende for
den imputerede beskæftigelse).
Den imputerede beskæftigelse udgjorde i 2015 673 personer i gennemsnit pr. måned, hvoraf 65 var lønmodtagere og 608 var selvstændige. Idet der i indkomstregistret ikke forelægger oplysninger om, ved hvilke arbejdsgivere A-indkomsten er optjent hos, er den imputerede lønmodtagerbeskæftigelse tildelt branchen Uoplyst. Den imputerede beskæftigelse blandt selvstændige er brancheplaceret ud fra det i selvangivelsen angivne virksomhedsnummer (GER-nummer). I tilfælde, hvor selvstændige ikke har angivet virksomhedsnummer, er beskæftigelsen tildelt branchen Fiskeri, fangst og landbrug, såfremt vedkommende har registreret indhandling i selvangivelsen, og ellers branchen Uoplyst, hvis der hverken er registreret virksomhedsnummer eller positiv indhandling i selvangivelsen.
Statistikkens datagrundlag indeholder ikke månedsspecifikationer fra dansk-registrerede arbejdsgiver før 2015. Følgelig er lønmodtagerbeskæftigelsen i 2014 og tidligere imputeret som beskrevet ovenfor, og denne er – grundet manglende arbejdsgiveroplysninger – derfor placeret under branchen Uoplyst. Idet der i langt overvejende grad er tale om statslige arbejdspladser (blandt andet politi og kriminalforsorg) betyder det forbedrede datagrundlag, at der fra og med 2015 er 450-500 jobs placeret under Offentlig administration og service, der før 2015 lå under Uoplyst. Der er derfor tale om et databrud, og den offentlige beskæftigelse skønnes at være undervurderet med op mod 500 personer i opgørelser før 2015. Den offentlige beskæftigelse menes derfor at være reelt uændret fra 2014 til 2015.
Ud fra de validerede data og den imputerede beskæftigelse skabes det endelige beskæftigelsesregister, der danner grundlag for beskæftigelsesstatistikken. Registret er afgrænset til den fastboende befolkning – defineret som alle personer, der var bosiddende i landet både primo og ultimo det pågældende år – og som ved årets slutning var fyldt 15 år. I Tabel 2.1 angives størrelsen af de to populationer, hvis fællesmængde definerer den fastboende befolkning, og tabellen viser, at omkring 3 pct. af ultimo-populationen i 2015 ikke indgår i den fastboende befolkning.
Tabel 2.1 Den fastboende befolkning
|
|
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
|
Befolkning primo, mindst 14 år |
44.815 |
45.214 |
45.062 |
45.041 |
44.897 |
|
Befolkning ultimo, mindst 15 år |
44.251 |
44.234 |
44.238 |
44.102 |
44.065 |
|
Fastboende befolkning, mindst 15 år ultimo |
42.675 |
42.855 |
42.914 |
42.664 |
42.610 |
Beskæftigelsesregistret indeholder udover oplysninger om registreret løn, skat og branche også en oplysning, om den pågældende ansættelse er klassificeret som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse. Hovedbeskæftigelse defineres som den ansættelse, hvor personen i den pågældende måned har højest registreret løn, mens alle andre ansættelser for den pågældende person i den pågældende måned defineres som bibeskæftigelse. Endvidere er der knyttet demografiske og geografiske oplysninger på registret.
Ud fra beskæftigelsesregistret dannes otte matricer til Grønlands Statistikbank http://bank.stat.gl, der giver mulighed for at udtrække detaljerede opgørelser over beskæftigelsen. Alle tabeller og figurer i Kapitel 1 er dannet på baggrund af udtræk fra disse matricer, og i kildehenvisningen under hver tabel og figur er internetadressen til den pågældende matrice angivet.
Note: 1) Den fastboende befolkning er defineret til at være alle personer, der var bosiddende i lande både primo og ultimo det pågældende år.